Store Bededag falder i år på fredag den 1. maj, hvilket betyder, at helligdagen må dele dato med fejringen af arbejdernes kampdag. Skal du synge socialistiske kampsange og drikke dåseøl i fællesskab, eller står den på hvededagsboller og bøn?

”Bededag” i børnelogik

Da jeg som en lille dreng første gang stødte på ”Store Bededag”, troede jeg, at det var sådan en dag, der var dedikeret til, at mine forældre skulle i haven at luge bedene og gøre andet praktisk. Jeg er gudskelov siden hen blevet klogere, men lur mig om mine forældre ikke alligevel ligger med røven i vejret og piller ukrudt dagen lang, når det bliver fredag den første. Min mor gør nemlig gerne noget praktisk ud af sådanne helligdage, og typisk i disse anledninger forlænger hun min fars to-do-lister (ja, i flertal) med syv-otte punkter, så de små lapper næsten bliver mere blækfarvede, end de er gule.

Hjemme hos mine forældre bliver der med andre ord ikke gnasket hvededagsboller, og det ville undre mig meget, hvis der bliver bedt bønner – i bedste fald skulle det da lige være om godt vejr på netop Store Bededag, så bedene i haven kan få en nådesløs tur med kultivatoren.

Jeg er altså ikke vokset op med, at helligdage bliver tænkt i kristen forstand. Hvis du heller ikke dyrker traditionerne, så kan du jo overveje, om der er en grill, som er kulsort af sod, eller om du har et hjem, der begynder at se en smule støvet ud i forårssolens afslørende skær.

Fredag i fællesskabets tegn

Hvis ikke du ønsker at dedikere fridagen på fredag til praktiske gøremål, kan du, som jeg, undskylde dig med at lægge mere vægt på fejringen af kampdagen, der ofte associeres med hygge, øl og socialt samvær. Diverse store parker landet over har ry for at danne grobunde for store, åbne fester, hvor alle aldersgrupper er på gæstelisten.

Jeg havde ikke selv før været med til at ”dyrke” dagen, men for snart et år siden blev jeg klar over, at det er en helt fantastisk anledning til at flokkes omkring fællesskabet – uanset hvilken politisk orientering, du end måtte have. For den venneskare, jeg var af sted med, var politisk set nok næsten lige så broget, som en hvededagsbolle er tør. Derfor beder jeg en personlig bøn til, at du ikke snyder dig selv for at opleve fællesskabsfølelsen af politiske årsager.

Uanset hvad du bruger fredagen på, håber jeg bare, at du nyder, at weekenden bliver lidt længere.

Skål, og amen.