https://www.blivgladnu.dk/teambuilding-meget-mere-end-et-socialt-firmaarrangement/

Teambuilding – meget mere end et socialt firmaarrangement

Teambuilding er ikke at forveksle med typiske sociale firmaarrangementer, som oftest har mad, drikke og socialt samvær på menuen. Teambuilding er med en blanding af leg og læring meget mere, og det giver med sikkerhed sjove, lærerige og personudviklende oplevelser, der styrker samarbejdet og motivationen på enhver arbejdsplads. Og så bidrager fællesoplevelser blandt kollegaer typisk med et væld af samtaleemner til de næste mange frokostpauser.

Teambuilding er kort sagt oplevelser, som stimulerer samarbejdet og motivationen blandt kollegaer i enhver virksomhed, der ønsker langsigtede fordele.


5 kategorier for teambuilding

Når du og dine kollegaer skal yde teambuilding, er der masser af muligheder alt efter hvilken virksomhed, I er. After Work Arrangement opererer med et hav af ydelser for teambuilding, og virksomheden inddeler et ocean af oplevelser i følgende kategorier:

 


Action & Adventure

Skal pulsen og adrenalinen op, næste gang du og dine kollegaer skal styrke samarbejdet, er Action & Adventure-menuen oplagt. Her kan I prøve alt fra floorball, fægtning og Formel 1-simulator til helikopter-flyvning, rappelling, ø-dyst på Flakfortet og meget mere. Der er fart over feltet, og firmaets indre drengerøve og action-piger kan sammen udfolde deres legerige sider og deles om adrenalinsus og mavekriller.


Foredrag & Kultur

Skal pulsen helst holdes omkring hvilepunktet, er Foredrag & Kultur kategorien i særdeleshed oplagt. Her udbyder AWA forskellige foredrag om eksempelvis arbejdsglæde, motivation, personlig udvikling og om at finde glæden i nuet. Dermed ikke sagt at I nødvendigvis ikke skal være aktive, da der også er oplevelser som yin yoga, fodboldquiz, croquistegning og en byvandring gennem indre by i København, hvor omdrejningspunktet er vilde mordhistorier, som har fundet sted i byen. Måske det alligevel bliver svært at holde pulsen nede?


Mad & Drikke

Mange firmaer spiser som sagt stadigt ansatte af med at afvikle firmaarrangementer, der har god mad og drikke som omdrejningspunkt – og ikke et ondt ord om et sådant forløb, men måske det kunne være sjovt med lidt afveksling og mere aktiv deltagelse oven i købet?

I så fald er Mad & Drikke kategorien absolut appetitlig. Her kan I eksempelvis lære at lave lækre cocktails, luksusflødeboller, fyldte chokolader, sushi eller spansk tapas. Derudover udbyder AWA også vin- og cognac smagning samt mulighed for at dyste internt om, hvem der er virksomhedens ukronede Masterchef.

Med andre ord kan en kulinarisk oplevelse altså sagtens stadig være udgangspunktet for et socialt firmaarrangement – men hvis oplevelsen flyttes ud i køkkenet og får karakter af teambuilding, kan den typiske firmaaften både smøre smagsløgene og samarbejdet.


Musik & Dans

I denne kategori er der mulighed for at finde ud af, om der er nogle kreative kræfter i kæden af kollegaer, som ikke bliver udfoldet i løbet af arbejdstimerne. Tænk, måske bogholderen tilbageholder en smuk soul-stemme, eller måske chefen kan croone gospel, som stod han i en kirke i Harlem? Det kan I sammen blive klogere på, hvis I danner et band for en dag eller stryger en tur i studiet for at indspille en sang sammen. Derudover er der også mulighed for, at I modtager fælles sangundervisning, danner gospelkor, lærer line dance eller stamper til stomp-musik.


Samarbejde

I har sikkert et nogenlunde indtryk af, hvordan samarbejdet kollegaer imellem fungerer i hverdagens arbejdssammenhæng. Så hvad med at teste samarbejdet i andre sammenhænge, end I er vante til i løbet af arbejdsugen?

Kan I opklare et mord? Lave en fed film? Male et flot fællesmaleri? Bygge en Formel 1-bil?

Blandt de mest populære oplevelser i denne kategori er Creative City Challence. Her er formålet kort forklaret, at I inddelt i hold skal ud i en blanding af en byvandring, skattejagt og pointløb. Udstyret med en smartphone eller tablet bliver I inddelt i hold og sendt gennem København, hvor byen på dagen vil byde på interaktive udfordringer, som fordrer, at I samarbejder, kommunikerer og ikke mindst tænker kreativt.

 

 

Leave a comment