Sådan fjerner du din mascara og holder vipperne smukke

https://www.blivgladnu.dk/saadan-fjerner-du-din-mascara-og-holder-vipperne-smukke/

De fleste kvinder kender følelsen af at ligge i sengen og være lige ved at falde i søvn og først nu, kommer de i tanke om, at de har glemt at fjerne makeuppen. I perioder kan det være svært at få taget sig sammen til at huske at fjerne makeup som en del af den daglige aftenrutine. Det er dog en kæmpe fejl ikke at fjerne særligt sin mascara inden sengetid. Mange kvinder er villige til at bruge mange penge på den helt rigtige mascara, der giver lange og fyldige øjenvipper. Men faktum er, at selv den bedste mascara kan ikke redde knækkede vipper, som resultat af at sove med mascara. Derfor er daglig og korrekt fjernelse af makeup mindst en lige så vigtig del af den daglige skønhedsrutine, som gode makeupprodukter.

Vælg den rigtige makeupfjerner

For at fjerne sin mascara bruger de fleste en makeupfjerner. Der findes et hav af makeupfjernere på markedet. Nogle er milde, hvor andre er mere skrappe. At vælge den mildeste makeupfjerner er ikke altid det rigtige valg. Hvis makeupfjerneren er så mild, at den bliver ineffektiv og du skal stå og gnide øjnene meget med makeupfjerneren for at fjerne mascara, så risikerer du også at skade dine vipper og huden omkring øjnene. Huden omkring øjnene er meget tynd og sart, og derfor er det vigtigt, at makeuppen fjernes blidt. For at kunne fjerne makeuppen blidt er det et spørgsmål at finde en makeupfjerner, der skånsomt og effektivt kan fjerne din mascara. 

For at finde den rigtige makeupfjerner skal du ligeledes være opmærksom på, om din mascara er vand- eller fedtopløselig. De fleste vandfaste mascaraer er fedtopløselige og kræver derfor en olieholdig makeupfjerner. Men langt de fleste mascaraer er ikke vandfaste, og en olieholdig makeupfjerner kan omvendt være helt ubrugelig til en vandbaseret mascara.

Nogle vælger også at bruge alternativer såsom kokos- eller mandelolie til at fjerne deres mascara. Hvis dette virker effektivt på din mascara, kan det også være en god løsning. Særligt fordi der samtidig kan nydes gavn af de plejende effekter fra olierne. Har du kontaktlinser, bør du dog undgå at bruge olier eller olieholdige makeupfjernere omkring øjnene.

Undgå desuden altid parfume i makeupfjerneren da huden er særligt følsom omkring øjnene, og det kan fremkalde allergiske reaktioner.

Fjern din mascara skånsomt

Når det rigtige produkt er fundet, så det vigtigt at produktet bruges korrekt. Herunder er en beskrivelse af den mest skånsomme måde at fjerne mascara på.

Fugt en vatrondel med vand og tilføj makeupfjerner. Husk at makeupfjernere som oftest er drøje i brug. Spar derfor på mængden ved påføring, da unødvendigt store mængder ikke er til gavn for hverken øjne eller pengepung. 

Hold vatrondellen på det lukkede øje i ca. 15 sekunder. Herved giver du makeupfjerneren mulighed for at opløse makeuppen. Herefter bruges vatrondellen til at fjerne makeuppen ved at trække den ned over vipperne i lige strøg. Det som tidligere nævnt forbudt at tvære og gnide øjnene med vatrondellen. Det eneste der opnås ved dette, er ødelagte vipper og irriteret hud omkring øjnene.

Fjern eventuelt mascara i forbindelse med et bad, så bliver det mere overskueligt og rester af mascara skylles lettere af.

Fugt huden når mascaraen er fjernet

Når mascara og andet makeup er fjernet, tilføjer mange huden fugt til natten i form af en fugtighedsgivende creme. Hvad mange ikke tænker på er, at dine vipper har godt af masser af fugt, præcis ligesom din hud. Derfor er det en god ide forsigtigt at påføre vipperne overskudscreme fra ansigtet. Det kan gøres forsigtigt med fingrene i blide strøg.

For ekstra beskyttelse af dine vipper, kan du med fordel sove med sovebriller. De beskytter særligt de yderste vipper som slides mod hovedpuden, når du ligger på siden. 

Ved at huske de gode aftenrutiner, så vil din mascara få de optimale muligheder for at shine på dine vipper dagen lang.

Læs mere på bloggen her