https://www.blivgladnu.dk/7-myter-om-motion/

7 myter om motion

Når du motionerer, vil du naturligvis gerne have det bedste udbytte på den korteste tid. Af den grund er det fristende at lægge øre til nogle af de mange motionstips, der suser os om ørene. Men er der hold i rådene, når det kommer til stykket?


Massiv forskning
og masser af modsigelser

Motion, og sundhed i generel forstand, er et område, der altid har optaget forskere, og i dag støder vi nærmest på gode tips til en sund livsstil hver dag. Derfor kan det ofte være svært at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør, når forskellig forskning peger i forskellige retninger.

 

Skal man svede, når man motionerer? Kan man blive høj af træning? Taber man mavefedt ved at lave mavebøjninger? Bliver man mindre smidig af muskeltræning?

 

Læs med mens jeg afliver syv myter om motion, som mange motionister muligvis misforstår.


Fup eller fakta?

Myte: Motionstræning er en større fedtforbrænder end styrketræning
– SANDT

Kondi- og motionstræning forbrænder mere energi, end styrketræning bidrager til. Dog giver styrketræning en god efterforbrænding, og det er derfor mest optimalt at kombinere de to træningsformer.

 

Myte: Du skal svede, når du motionerer
– FALSK

Det er fuldstændig individuelt, hvor meget vi som mennesker sveder, når vi motionerer. Mennesker sveder for at afgive varme, og derfor har mængden af sved ikke nødvendigvis noget at gøre med fedtforbrændingen.

 

Myte: Muskler vejer mere end fedt
– SANDT

Det er faktisk ikke så underligt, hvis viseren på gulvvægten stiger i takt med, at du gør fremskrift på styrketræningsfronten. Forklaringen er, at muskler vejer omkring 20 procent mere, end fedt gør.

 

Myte: Du kan blive høj af træning
– SANDT

Hvis du før har følt dig helt høj efter en hård omgang træning, er der en naturlig forklaring. Når vi træner, frigiver kroppen glædesstoffet serotinin, og det kan give dig en euroforisk følelse i hele kroppen efter en krævende træning. Dette er også en af grundende til, at træning kan være vanedannende.

 

Myte: Dine muskler bliver til fedt, når du stopper med at træne
FALSK

Hvis du har trænet i en længere periode og derefter stopper eller skærer betydeligt ned, er det ikke ensbetydende med, at dine muskler nødvendigvis bliver til fedt. Musklerne bliver naturligvis mindre, hvis de ikke trænes på samme måde, som de har været vant til, men de bliver ikke nødvendigvis til fedt – det kommer an på, om du justerer din kost efter, at du ikke træner lige så intensivt længere.

 

Myte: Du bliver mindre smidig af styrketræning
– SANDT

Hvis du styrketræner visse muskelgrupper intensivt og kontinuerligt, bliver musklerne større og kortere, hvilket vil kunne mærkes på din smidighed. Dog kan du modarbejde svindende smidighed ved at strække godt ud efter træning og generelt sørge for at spænde godt af, når du har været aktiv.

 

Myte: Du taber mavefedt ved at lave mavebøjninger
– FALSK

Mange laver mavebøjninger i troen om, at gulvøvelsen strammer mavefedtet op og på sigt giver en mere flad mave. Det er desværre bare ikke så let. Sagen er, at uanset hvilke dele af kroppen, du træner, forbrænder vi fedt rimeligt homogent fordelt over hele vores krop. I princippet kan du altså smide fedt omkring lårene ved at lave mavebøjninger.

 

Leave a comment