https://www.blivgladnu.dk/jordbaersaeson-3-friske-jordbaervarianter-du-bliver-nodt-til-at-prove-for-sommeren-er-omme/

Jordbærsæson: 3 friske jordbærvarianter du bliver nødt til at prøve før sommeren er forbi

Danskerne er helt vilde med jordbær. Faktisk i sådan en grad at vi i dag spiser dobbelt så mange jordbær, som vi gjorde ved årtusindeskiftet.

Vejledende hedder det, at højsæsonen for jordbær i Danmark strækker sig fra omkring den 23. juni til den 15. juli. Så hvis du vil nå at afprøve moderne jordbærvarianter med danske jordbær, når de har den helt rigtige røde farve, kan du søge inspiration i tre billige og ikke mindst uhyre simple opskrifter.

 

FAKTA
Der er 76 mg. Vitamin C per 100 gram jordbær. Til sammenligning indeholder æblet 7,7 mg. Vitamin C per 100 gram.

 

Jordbærkoldskål
4 personer

Kombinér to sommerklassikere i en enkel og frisk sommerservering, som forener det bedste af to verdener.

Hvad?
1 bakke jordbær, 4 dl. kernemælk, 4 dl. skyr eller yoghurt, 1 stk. vaniljestang, 4 spsk. rørsukker, 1 presset citron.

Hvordan?
Rens og pil jordbærrene og blend bær, mælk, skyr, vaniljekorn, rørsukker og citronsaft. Lad det køle i 10 minutter og servér eventuelt med friske bær og kammerjunker.

Køb eventuelt en færdiglavet koldskål og blend blot denne sammen med friske jordbær og smag til.

 

FAKTA:
Jordbær indeholder omkring 40 kalorier per 100 gram For æbler ligger antallet af kalorier per 100 gram på omkring 45.

 

Jordbær-bananspyd med skumfiduser grillet i kokosmel
4 personer

Yes, du læste rigtigt. Og det smager lige så godt, som det lyder.

Hvad?
1 bakke jordbær, 2 bananer, 100 gram skumfiduser, 50 gram kokosmel, grillspyd.

Hvordan?
Skær frugterne i lige store størrelser som skumfiduserne og fordel skiftevis frugt og skumfiduser på spyddene. Rist kokosmelet let på en varm pande, hvorefter du griller spyddene i 2-3 minutter. Vær opmærksom på at vende spyddene flere gange under tilberedningen, så skumfiduserne ikke brænder på.

Servér eventuelt med blød vaniljeis.

 

FAKTA:
De små frø, som sidder på bærrets opsvulmede røde blomsterbund, er rent faktisk nødder.

Hjemmelavede jordbær-ananas-hyldeblomst is

Let og simpel genvej til saftevand-is med forfriskende frugtstykker. Frygt-isene kan i øvrigt laves i lige så mange andre udgaver, som der er forskellige frugter og saftevandsvarianter.

Hvad?
100 gram jordbær, 100 gram ananas, 2 dl. hyldeblomstsaft, fryseforme.

Hvordan?
Skyl jordbær og ananas og skær dem i tynde skiver. Fyld frugtskiverne i fryseformene og hæld dernæst saftevandet over. Isene er færdige efter 6 timer i fryseren.

Som nævnt er denne sammensætning blot én af mange kombinationsmuligheder, og det er kun fantasien og sæsonudvalget, der sætter grænser for variationer.       


Har du selv en god jordbæropskrift, du gerne vil dele? Så byd endeligt ind i kommentarfeltet.

Leave a comment