Får stress også dig til at skære tænder?

at skære tænder er dårligt for dig
https://www.blivgladnu.dk/stress-at-skaere-taender/

Rigtig mange mennesker føler sig stresset i hverdagen. Det er desværre et stigende fænomen, og det viser sig både psykisk og fysisk hos os. Vidste du, at det fx kan være et tegn på stress at skære tænder? Det er vigtigt at være opmærksom på den slags tegn. Læs med i blogindlægget og find ud af, hvorfor.

Hvorfor begynder man at skære tænder?

Du kender sikkert selv til urolige nætter, hvor bekymringerne fylder i hovedet. Hos mange kan den stressede tilstand i kroppen medføre, at de begynder at skære tænder. Det kan altså sagtens være helt ubevidst, at man gør det. Stress er dog langt fra den eneste grund til, at man skærer tænder. Nogle har forkert tandstilling og andre indtager for meget koffein eller nikotin.

Derfor er det dårligt at skære tænder

Det er rigtig vigtigt at være opmærksom på, at man skærer tænder. Den dårlige vane er nemlig ikke særlig god for tænderne, fordi de bliver slidt ned. Du kan tænke lidt på det, som når man gnider to sten mod hinanden. Selvom de er hårde, vil tænderne alligevel tage skade over tid, og hvis du ikke får løst dit tandproblem, kan det til sidst gå ud over din tyggeevne.

Hvordan stopper jeg?

Du er heldigvis ikke alene med dit problem, og der er masser af hjælp at hente. Det vigtigste er dog først at finde frem til, hvorfor du skærer tænder. Ellers kan man nemlig ikke finde den rigtige løsning. Mange får en bideskinne, som de kan sove med om natten for at undgå at skære tænder, men det er kun en midlertidig løsning, da den jo ikke retter det egentlige problem. Ryger du eller drikker for meget kaffe, er det derfor en god idé at trappe ned på det. Har du forkert tandstilling, bør du få en tandlæge til at rette den. Her vil du typisk også skulle sove med en skinne om natten for at undgå, at tænderne flytter tilbage.

Er du stresset?

Skyldes dit tandproblem, at du er stresset, bør du spørge dig selv, hvad du er stresset over. Tag fat i dine bekymringer og prøv at ændre de ting i din hverdag, der stresser dig. Hvis du føler, at du ikke selv er i stand til at ”parkere” dine tanker, kan det også være en idé at se en terapeut, der kan hjælpe.

Leave a comment

Your email address will not be published.


*