https://www.blivgladnu.dk/bliv-glad-igen-med-vinterbadning/

Bliv glad igen med vinterbadning

I Danmark er der mere end 20.000 vinterbadere. Omkring halvdelen går i vinterbadeklubber, mens den anden halvdel vinterbader privat.

Selvom havet i vinterhalvåret for mange først er fristendende, når man kan gå på isen, er der andre, som slet ikke kan undvære den kolde dukkert. Men hvad er det, der drager mennesker mod det iskolde havvand?

En kold dukkert er chokterapi

Ifølge Bo Belhage, klinisk forskningslektor, overlæge dr. med. ved Københavns Universitet, er vinterbadning ganske enkelt chokbehandling. Når kroppen rammer det iskolde vand og nedkøles ekstremt hurtigt, kommer kroppens forsvar på overarbejde – blodkarrene sammentrækkes, og chokket udløser en cocktail af glædesstoffer og adrenalin, som pumpes rundt i blodet.

Vinterbadere er gladere

For vinterbadere handler det om meget mere end kuldegyset. De beskriver typisk fænomenet som en totaloplevelse, hvor man som vinterbader følger årstiderne skifte og oplever naturen på nært hold. Mange som først er begyndt at vinterbade, stopper aldrig igen – for de bliver i godt humør af dukkerterne.

Rent fysiologisk er forklaringen på, at vinterbadere oplever bedre humør, at der bliver frigivet en masse signalstoffer i hjernen, når suset fra det kolde vand indtræffer. Der er tale om: Adrenalin, serotonin, noadrenalin, dopamin og kortisol.

Ligeledes bliver immunforsvaret aktiveret, når kroppen udsættes for kraftige, kortvarige stimuli, og undersøgelser viser, at vinterbadere ikke lige så hyppigt som andre får øvre luftvejsinfektioner som forkølelse, bihule- og halsbetændelse.

Hvad med en kold skyller under bruseren?

Et koldt skyl under bruseren derhjemme kan desværre ikke gøre tricket, selvom det også udløser en kulderespons. Men her udsætter vi nemlig kun dele af kroppen for kulde, hvorfor der opstår modsigende signaler i den måde, vores krop opfatter temperaturen. Faktisk kan det være mere smertefuldt kun at udsætte dele af kroppen for kulde, end det kan opfattes pinefuldt dyppe hele kroppen i havet.

Hænger mulen? Så hop i poolen!

Leave a comment