https://www.blivgladnu.dk/har-du-en-strategi-for-dig-selv/

Har du en strategi for dig selv?

I virksomheder bliver der ofte diskuteret strategi, ledelse og kommunikation som afgørende for firmaets succes. Men hvad med vores egen, personlige succes?

Du har måske før hørt devisen om, at man ikke kan være en god leder, hvis man ikke er i stand til at lede sig selv. Kliché eller ej, så er der noget om snakken.


Gør-det-selv eller professionel hjælp? 

Vi kan gøre meget for os selv, som giver os overskud og handlekraft til at tackle hverdagens og arbejdslivets udfordringer, men der vil altid være mange kilder til at komme ud af kurs.

Selvom vi følger de traditionelle kost- og sundhedsråd med omtanke for os selv og vores velvære, kan selv det mest Chris MacDonald-agtige overskudsmenneske komme i knæ.

Når, eller hvis, det sker, kan du heldigvis i dag hente skræddersyet hjælp mange steder fra – uanset om det handler om at bearbejde personlige kriser, eller det gælder assistance til at sætte målsætninger for, hvilke veje du skal gå i fremtiden.


Terapi eller coaching? 

Når du rækker hånden ud efter hjælp, må du mærke efter, om du har brug for terapi eller coaching. Men hvad er forskellen?


NLP Coaching

Coaching med NLP er til dig, der ønsker hjælp til at finde ud af, hvordan du indfrier dine talenter og dit potentiale bedst muligt i dit personlige liv eller i dit arbejdsliv.

Her handler det om, at du i samspil med en coach blandt andet finder ud af, hvilke målsætninger, du skal leve/arbejde efter, hvordan du håndterer stress, svære samtaler, karriereskift, konflikthåndtering, præstationsangst og meget mere. Det er din tro på dig selv og fremtidsforestillinger, der er centrale, og du bliver i forløbet klogere på, hvem du er, hvad du kan, og hvordan du udfolder dit unikke potentiale.


NLP Terapi

NLP terapi er et oplagt valg, hvis du har et personligt problem eller trykkende følelser, du har svært ved at bearbejde på egen hånd. Har du eksempelvis flere gange besluttet dig for at ændre adfærd, men er du mislykkedes i forsøget? I så fald er terapi en oplagt løsning. I personlig NLP terapi er typiske fokuspunkter; motivation, personlige- og/eller parforholdsproblemer, manglende selvtillid, præstationsangst, mobning, traumer, forskellige former for afhængighed, øget velvære med mere.

Overordnet kan man sige, at coaching i størst omfang hjælper dig på rette kurs ved at gøre dig klogere på, hvem du er, og hvad du kan, mens terapi er mest oplagt, hvis du føler dig psykisk ude af balance og har brug for professionel hjælp til at adressere problemer, der har rødder i din person eller i dine omgivelser.

Har du modtaget enten coaching eller terapi? I så fald skal du være mere end velkommen til at fortælle om dine erfaringer i kommentarfeltet nedenfor.

Leave a comment