Sådan forbedrede vi vores net promoter score

net promoter score
https://www.blivgladnu.dk/saadan-forbedrede-vi-vores-net-promoter-score/

Er du virksomhedsdrivende inden for salg og service, så kender du måske allerede lidt til hvad det vil sige at have en net promoter score. Hvis ikke du gør, så vil jeg anbefale dig at læse resten af indlægget her. Det er nemlig en ganske essentiel faktor når det kommer til at måle kundeloyalitet, salg etc.

Hvad er en net promoter score?

Hvis du ikke helt har styr på hvad en net promoter score er eller hvis du hører begrebet for første gang, så lad dig ikke skræmme. Jeg var ganske uvidende om begrebet indtil for et par år siden, hvor et eksternt firma gjorde mig opmærksom på det. Vi har i min virksomhed gjort brug af et eksternt firma til at udføre mystery shopping opgaver hos os gennem flere år. Vi har brugt selvsamme firma til at træne os i at yde bedre service og derved også mere salg. Det var dette firma som introducerede os til begrebet net promoter score.

I bund og grund er det en score der måler på loyaliteten af dine kunder. Du kender nok til hvad det vil sige at arbejde for at få tilfredse kunder. Det skulle gerne være en ret naturlig ting i salg og service virksomheder. Dog er det ikke nok kun at have mere eller mindre tilfredse kunder, hvis du vil øge dit salg og højne dit brand. Det er også enormt vigtigt med loyale kunder. Altså de kunder som ikke bare er tilfredse, men som er så tilfredse at de anbefaler din virksomhed til andre og glædeligt kommer igen.

Sådan får du loyale kunder

Man siger at 80% af en virksomheds omsætning kommer fra 20% af ens kunder. Du har muligvis allerede stiftet bekendtskab med 80/20 reglen – ikke desto mindre er den god at holde fat i. Det er super vigtigt at du i din virksomhed gør noget for at bevare det særlige forhold din virksomhed har med disse 20%. Hvis de står for omtrent 80% af din virksomheds omsætning, giver det god mening at sørge for at netop disse kunder føler sig specielle.

Dette kan gøres ved særlige tiltag. Det vil være oplagt at oprette en form for CRM system til netop bedre at kunne holde øje med hvem dine særlige kunder er og hvordan du kan opretholde en god net promoter score. I systemet kan registreres oplysninger om kunden så som vare præferencer, tøj str, primære kontaktperson i forretningen osv. Det er med at lave nogle tiltag som gør at I kan opretholde en solid net promoter score.